Udgivet tor d. 2. aug 2018, kl. 11:38

Kulturdage Assens 2018 finder sted fra lørdag den 11. august til søndag den 19. august, og Vor Frue Kirke danner rammen om en stor del af arrangementerne.

Der er fx en kunstudstilling med værker af kunstnersammenslutningen PABiAK, professionelle arbejdende billedkunstnere i Assens Kommune, som udstiller grafik, malerier, tekstiler, keramik og skulpturer. I løbet af ugen er der to rundvisninger, hvor der fortælles om værkerne.

Koncerter i forskellige genrer kan også opleves i kirkerummet. Bl.a. kammermusik, klassisk sang, folkemusik og verdensmusik.

Der er fri entré til alle arrangementer.

Læs mere om de enkelte arrangementer her. Det fulde program kan ses her.

Kategorier Nyt fra kirken