Udgivet ons d. 28. nov 2018, kl. 13:57

Assens-Gamtofte Sogne har mange frivillige, der alle yder en stor indsats. Nogle hjælper til ved sogneeftermiddage, filmaftener og andre arrangementer - eller sørger for forplejning til Syngedrengene, når de kommer til korundervisning efter skoletid. Andre hjælper med oppyntning, laver forskellige handyman opgaver eller står for rundvisninger i kirkerne. 

For at takke for deres store hjælp var de frivillige indbudt til frokost i Vor Frue Kirkes Hus onsdag den 28/11. Her blev de budt på lidt godt at spise og drikke, og menighedsrådsformand Brita Leth og formand for aktivitetsudvalget Mona Svendsen takkede på menighedsrådets og personalets vegne.

De frivillige udtrykte glæde ved at være frivillig og hjælpe til i Vor Frue Kirkes Hus og kirkerne - hvilket en af de frivillige Mogens Lorentzen så fint udtrykte i en selvskreven Limerick, som vi har fået lov til at citere lidt fra:

"Når hjælperne inviteres til Kirkens Hus
Møder alle, både mand og mus
Til kaffe og brunch
Og måske en lille punch
Den dag er frivillighed det store sus"

(...)

"Se, det var Husets faste skare
Som til dagligt kan alting klare
men til særlige job
Møder vi gerne op
Vi håber, vi må vores ansættelse bevare"




Kategorier Nyt fra kirken