Udgivet lør d. 20. apr 2019, kl. 00:00

Tirsdag den 9. april drog elever fra 7. årgang på Assensskolen sammen med lærere og præster på den årlige fælles skole- og kirketur.

I anledningen af 79 årsdagen for den tyske besættelse af Danmark blev målet Tirpitz i Blåvand, det tyske forsvars- og bunkeranlæg som blev påbegyndt i 1944 med henblik på at forsvare Esbjerg og dele af Vestkysten mod evt. allieret invasion. Anlægget er i dag et museum, åbnet i 2017. På museet var det muligt for eleverne at gå på opdagelse og finde ud af, hvordan fæstningen ville have fungeret.

Efter besøget i Blåvand gik turen mod Esbjerg, hvor det blev til et stop ved den 9. meter høje statue ”Mennesket ved havet”, eller ”de fire hvide mænd” som Esbjergenserne selv kalder den, er Esbjergs vartegn, og tid til et gruppefoto.

Derefter gik turen til Esbjerg centrum, hvor eleverne fik mulighed for at besøge McDonalds og shoppe, inden turen gik tilbage til Assens.

Kategorier Nyt fra kirken