Udgivet ons d. 24. apr 2019, kl. 16:46

Torsdag den 6. juni kl. 9.00 – ca. 17.30

Afgang fra REMA 1000 P-Plads

Undervejs serveres rundstykke med kaffe/te

Besøg ved den Genfundne Bro, smuk ingeniørkunst fra 1899 og dengang Nordens højeste af sin slags, men som lå i hi inde i en dæmning fra 1929-2014, hvor den blev gravet fri og restaureret til fordums storhed og i dag giver et smukt vue ud over Gudenåen. Efter frokost på Hotel Pejsegården i Brædstrup vil vi besøge Østerhåb kirke i det sydlige Horsens. Kirken er opført i 2011af arkitekterne Fogh og Følner.  Interiøret er præget af reflekteret dagslys fra både sidelys og ovenlys. De dominerende materialer er hvidpudsede mure, asketræ og desuden glatstøbt beton, som blandt andet er anvendt til alter, døbefont og prædikestol. I 2011 fik Østerhåb Kirke Horsens Kommunes pris for "Gode og smukke bygninger". På hjemvejen indtages eftermiddagskaffen i Middelfart på Sixtus Sinatur Hotel beliggende helt ud til Fænøsund.

Pris 300 kr., der inkluderer frokost (eksl. drikkevarer) og kaffebord.

TILMELDING til kirkekontoret senest fredag den 31. maj kl. 13.00. 

Tlf. 64 71 11 88 eller mail: assens.sogn@km.dk
Betaling sker i bussen. Der kan betales kontant eller med MobilePay.

Kategorier Nyt fra kirken