
I anledning af 4. maj spiller klokkespillet i Vor Frue Kirke, Assens ekstraordinært kl. 20.30, der var det tidspunkt frihedsbudskabet i sin tid blev bragt.
Brita Leth, formand for menighedsrådet udtaler: ”Kirkerne er ligesom det øvrige samfund underlagt restriktionerne grundet Covid-19. Vi håber, at det snart bliver muligt at åbne kirken igen i et eller andet omfang. Kirken har altid stået som det sted man søgte hen i sårbare situationer. Derfor er det ekstra frustrerende i øjeblikket”
Lyden af kirkens klokker kan forhåbentlig give håb og vise, at kirken står klar så snart der bliver givet mulighed.
Klokkespillet vil spille følgende 5 sange og salmer.
- En lærke letted´
- Den blå anemone
- Danmark nu blunder den lyse nat
- Altid frejdig når du går
- Vor Gud han er så fast en borg
Kategorier | Nyt fra kirken |