Mandag d. 10. juni 2019, Kl. 10:30 til kl. 15:30

Ligesom de seneste år er Vor Frue Kirke lukket 2. pinsedag. I stedet bliver der lejlighed til et besøg på Baagø med medbragt picnickurv, hvor der afholdes fælles kirkedag for hele pastoratet. Assens-Gamtofte menighedsråd bidrager til dagen med færgebilletudgifterne, mens Baagø menighedsråd står for dagsprogrammet.

Program
10.30 Færgeafgang fra Assens
11.15 Foredrag v. kunstner og tidligere sognepræst Ejvind Nielsen:
Er du morsingbo, thybo, fynbo eller bybo? Med humor og venlig satire sættes der fokus på Danmark og os danskere. Hvem er vi? Har vi en speciel mentalitet, og har vi nogle værdier, der har særlig betydning for os? ” Med fortællinger, sange og gode historier forsøges det at afsløre vores særpræg.
12.30 Den medbragte mad spises i museet "Hestestalden"
13.30 Gudstjeneste i Baagø Kirke
15.00 Færgeafgang fra Baagø

Tilmelding til kirkedagen skal ske til Assens Kirkekontor tlf. 64 71 11 88 el. assens.sogn@km.dk senest torsdag den 6. juni, da der er begrænset antal pladser på færgen.


Sted
Baagø Kirke, Sommerodden 5, 5610 Assens, Danmark