Tirsdag d. 15. juni 2021, kl. 20:00

Der er desværre ikke flere billetter til koncerten. 

Tirsdag d. 15. juni kl. 20.00 giver Syngedrengene fra Vor Frue Kirke i Assens en uformel sommerkoncert ”På hjemmebane”

Under overskriften "Sammen igen" fejrer Syngedrengene, at hele koret atter kan oplade stemmerne i fællesskab efter en sæson præget af coronasmitte og aflysninger.

Alle drengene gør sig stor umage for at kunne give publikum en god musikalsk oplevelse, og hele koret glæder sig til at vise, hvor langt de er nået trods pauser og for nogles vedkommende en smitteperiode.

Syngedrengene præsenterer highlights fra korets standard-repertoire: europæisk kirkemusik, dansk salmetradition og dejlige danske årstidssange. 

Ved sommerkoncerten optræder endvidere to tidligere syngedrenge, som begge er i fuld gang med en kirkemusikalsk karriere: Thomas Obeth Andersen, både som orgelsolist og som akkompagnatør for sangsolist Daniel Niss Gralert med en arie af Niels W. Gade

Ved koncerten afholdes en lille oprykningsceremoni for årets kuld af korskole-elever, som modtager diplom, vest og butterfly og dermed kan kalde sig rigtige syngedrenge.

Dirigent: Finn Pedersen

Koncerten i Vor Frue Kirke, Damgade 17 i Assens.

Der er fri entré til koncerten. Dørene åbnes kl. 19.30.

Coronapas skal fremvises. Begrænset antal pladser – kun mod forudbestilling.  Info 11/6-2021: Der er desværre ikke flere billetter. 

Ændringer kan forekomme i forbindelse med evt. yderligere udfasning af forsamlingsforbuddet eller lokalt ændret smitteniveau.

Sammen igen: Sommerkoncert med Syngedrengene i Vor Frue Kirke i Assens
Medvirkende
Syngedrengene
Sted Adelgade 18, Adelgade 18, 5610 Assens