Tirsdag d. 7. september 2021, Kl. 09:00 til kl. 17:30

Det er nu to somre siden, der sidst blev afholdt udflugt for menigheden pga. Covid-19. For ikke at skulle vente et år mere, inviteres der derfor i år på udflugt i sensommeren.

Turen går denne gang til det midtjyske – Hammel – Frijsenborgs hovedby, hvor den middelalderlige kirke i perioden 2018-19 gennemgik en indvendig totalrenovering med bl.a. ny altertavle af kunstmaleren Lise Malinovsky og udvidelse, idet det tidligere grevelige kapel nu er inddraget til kirkerum. De grevelige sarkofager har nu i stedet fået plads i Stenhuset, en anneksbygning til kirken. I 2020 blev kirkens orgel desuden udvidet.

Ved siden af kirken ligger Tinghuset, der siden 2009 har været kirkens sognegård, ombygget af Exners tegnestue.

Frokosten indtages på Pøt Mølle, Frijsenborgs slotskro midt i Frijsenborg-skoven, tæt ved den legendariske Pøt Mølle-bakke, der med sin stigningsprocent på 9,7 normalt indgår i cykelløbet Danmark Rundt.


Pris: 300 kr., der inkluderer formiddagskaffe, frokost (ekskl. drikkevarer) samt kaffe. Der er mulighed for at betale med kontanter eller mobilepay.

Tilmelding: til kirkekontoret senest tirsdag den 24. august kl. 13.00 på tlf. 6471 1188 i åbningstiden, eller på kirkens hjemmeside, efter ”først til mølle princippet”, da antallet af pladser er begrænset.

Sensommerudflugt - med tilmelding
Medvirkende
Pris
300