Kirkens interiør

Prædikestolen

21 prædikestole på Vestfyn er af den såkaldt Gamtoftetype. Foruden i Gamtofte kirke findes de i kirkerne i Ørsted, Turup, Kerte, Flemløse, Brenderup, Grindløse, Kærum, Barløse, Hårby, Holevad, Køng, Tanderup, Orte, Sandager, Fjeldsted, Balslev, Søby, Skydebjerg, Verninge og Sønder Broby.

Prædikestolene er fremstillet i årene 1597 til ca. 1626.

Prædikestolen i Gamtofte, der har lagt navn til typen, er den ældste af dem alle (1597), og også én af de kønneste og mest velforarbejdede. Den kan være importeret og på den måde måske have dannet forlæg for de øvrige.

Prædikestolene kan variere lidt i udstyr, men har nogle klare fælles træk. De er alle skåret i eg i renæssancestil. De har mindst 4 fag (Gamtoftes har 5), der er delt i tre vandrette felter. De nederste felter indeholder bibelcitater med reliefskårne bogstaver. Der anvendes som regel de samme skriftsteder. På prædikestolens hjørner imellem indskrifterne kan der være anbragt udskårne løvehoveder.

De enkelte bibelcitater er hentet fra den evangelist, der er fremstillet på det ovenstående hovedfelt. Således er de fire evangelister udskåret i hver sit felt sammen med deres symboler. Ved Mathæus er gengivet en engel. Ved Markus en løve. Ved Lukas en okse. Og ved Johannes en ørn.

Ved alle evangelisterne er der et eller andet sted i billedet placeret et lille blækhus.

Omkring evangelisterne er skåret ovalt formede rammer eller arkader og typiske renæssance dekorationer. Hovedfelterne er indrammet af hermer, der skiftevis er udskåret som mænd og kvinder.

De øverste felter indeholder forskellige renæssance dekorationer, og mellem dem på prædikestolens hjørner kan der være anbragt menneskehoveder.

- Lydhimlen over prædikestolen i Gamtofte er firkantet, prydet med fire opstående fligede skæringer med frugtdekorationer. En udskåren indskriftsfrise løber hele vejen rundt om himlens forkant.

I forbindelse med en større restaurering af kirken i midten af 1970´erne blev prædikestolen renset ren for bemalinger, således at den nu fremstår som den så ud i 1597. I et hjørne af lydhimlens underkant har konservatoren ladet små farveprøver stå, således at man kan se, hvilke farver prædikestolen har haft i tidens løb.

Altertavlen

I 1589 fik kirken en altertavle med påmalet billedmotiv. Ifølge biskop Jacob Madsens visitatsbog er motivet Maria mellem Johannes Døberen og en bisp, hvilket kunne tyde på, at Maria på dette tidspunkt endnu ikke var blevet udskiftet som katolsk hovedmotiv. Det er hun til gengæld blevet i 1596, da den visiterende biskop noterer: ”En herlige ny Taffle på alteret (icke skøner i Fyen), kostede 200 Dr.”. Og her er uden tvivl tale om den altertavle, vi kender den dag i dag. Det er en stor altertavle skåret i egetræ i renæssancestil. To halvsøjler afgrænser hovedmotivet, nadveren. På den ene side står Moses med lovens to tavler, og på den anden side Kristus med rigsæblet.

En overbygning – fremskudt – bæres af to fritstående søjler. I dette parti er placeret et mindre maleri, som forestiller den korsfæstede Kristus, der er flankeret af to hermer.

Øverst munder tavlen ud i en trekantgavl, hvor man ser et i træ skåret halvbillede af Kristus.

Over gesimsfremspringene over Moses og Kristus er placeret to udskårne figurer inden for en kunstfærdig buet ramme. Det er Moses og Johannes Døber.

På altertavlens øverste del ses også de fire evangelistsymboler udskåret.

Både på tavlens underste og øverste del er der på siderne påsat nogle ”vinger”, der er rigt dekorerede.

Altertavlen har flere påmalede bibelcitater.

På bordet ligger en læderindbunden bibel med årstallet 1632 på ryggen. Endvidere pryder to store malmlysestager alterbordet.

Kirkens kalk og disk er smukke og forgyldte og i dem begge er indgraveret IB og AGS samt årstallet 1650 og to våben. Initialerne står for Jørgen Brahe og Anna Gyldenstjerne. Samme navnetræk står at læse på Brahesborgs hovedbygning og fortæller, at det var Jørgen Brahe, der opførte den første hovedbygning og gav den navn.

I 1985 fik kirken et nyt håndvævet antependium og altergulvtæppe fremstillet af den lokale tekstilkunstner Anne Marie Egemose. Tæppet tager sit farvemæssige udgangspunkt i Moses´ røde og Kristi blå beklædning på altertavlen. I antependiets blå farve er indvævet et midterfelt bestående af syv søjler. De er vævet i guldtråd og træder tydeligere frem, jo mere man nærmer sig alteret.

På alterbordet ligger en meget smuk alterdug, kniplet af Marie Mygind Sørensen og skænket til kirken i 1986.

I 2000 fik kirken en smuk, vævet messehagel i den liturgiske farve grøn. Kunstneren, som igen er Anne Marie Egemose, har tematisk udfoldet to verselinjer i Grundtvigs salme ”Øjne, I var lykkelige”: Hjerte, da du ordet tro´de / livets træ randt op af rode!

Stolestader

Kirkens stolestader er i den oprindelige udformning samtidige med altertavle og prædikestol, men nu er kun bevaret gavlene, der er rigt udskårne med pilastre (udskårne søjler i relief) og bueslag. Stolestadernes oprindelige låger er nu placeret som paneler langs ydervæggene i koret. Andre af dem har fundet anvendelse som nummertavler på kirkens vægge.