Navngivning ved dåb

Ifølge navneloven skal børn have et navn, inden der er gået seks måneder. Hvis jeres barn skal døbes, skal I som forældre udfylde formularen nederst i vestre side.
Når dåben er endelig aftalt, så sender kirkekontoret en bekræftelse på dåben.
Ankestyrelsens lister over godkendte fornavne kan ses på ast.dk og kirkekontoret rådgiver gerne vedr. spørgsmål om navne.
For at blive døbt i Vor Frue Kirke eller Gamtofte Kirke, skal du enten bo i Assens eller Gamtofte Sogn eller på anden måde have tilknytning til kirkerne.  
Dåb i Assens-Gamtofte Sogne finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste, oftest søndagens højmesse, hvor den, der døbes præsenteres for og indtræder i menigheden. Vi vil dog også gerne tilbyde en mulighed for dåb om lørdagen, og derfor er der mulighed for lørdagsdåb på seks lørdage om året. Læs mere under lørdagsdåb.

 

Ved dåben bliver barnet medlem af Folkekirken.

Ved dåben takker vi Gud for vores barn, og vi beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner.
Barnedåb sker typisk i forbindelse med en gudstjeneste, så der er rigtig mange tidspunkter i løbet af året at vælge imellem.
Valget er jeres.
Hent og print en folder om dåben her.
Læs mere om dåben her